Pentacostale kirker mm.
 
 

 

Hvad er en pentacostal /karismatisk kirke?

Pinsekirken Amager er en del af Den danske Pinsebevægelse, der består af ca. 60
menigheder i Danmark med ca. 5.500 medlemmer. Det typiske for danske Pinsekirker er, at de er selvstændige menigheder (autonome) med egen ledelse og egen økonomi. (se yderligere info på Pinsekirkernes fælles hjemmeside)
Det betyder ikke, at pinsekirker ikke arbejder sammen, men det sker på lige vilkår, hvor hver menighed disponerer over egne ressourcer. Der arbejdes f.eks. sammen om flere missionsprojekter, ligesom Højskolen i Mariager og 3 Efterskoler er projekter, som De danske Pinsekirker løfter i fællesskab.

I Danmark finder vi tre "retninger" af pinsebevægelsen, dels Den danske Pinsebevægelse, dels Apostolsk Kirke i Danmark og endelig "fritstående" eller "Internatioanle menigheder". Det er primært i struktur og organisation , der er forskel, og det er derfor også helt almindeligt, at de forskellige kirker arbejder tæt sammen, da de læremæssigt er "pentecostale".
Apostolsk kirke har ca. 4.000 medlemmer i Danmark, og de fritstående og Internationale menighder tæller tilsammen mere end 200 menigheder. hvor det ifølge sagens natur er vanskeligt at opgøre medlemstallet, men et kvalificeret gæt vil ligge på ca. 5.000.

Da der kun praktiseres dåb af troende, er børn og andre "tilhængere" ikke regnet som medlemmer, så medlemstallet i de danske pinsekirker ville ligge på ca. 45.000 personer, hvis der sammenlignes med kirker, hvor man praktiserer dåb af spædbørn.

I skandinavien er der ca. 150.000 døbte pinsevenner, i Europa ca. 3.500.000 medens man på verdensplan anslår, at der er over 300 millioner medlemmer i pinsekirkener.

I nedenstående skema finder du en oversigt over medlemsforholdet i de "traditionelle" kirkesamfund og i Pinsekirker. (1998)

Fordelingen af Pinsekirker og Karismatikere*
Pinsekirker (etablerede kirkesamfund)215.000.000
Fritstående menigheder 110.000.000
Katolske karismatikere 92.000.000
Protestantiske karismatikere 71.000.000
Pinsekirken i Kina 52.000.000
Ialt Pinsekirker og karismatikere 540.000.000

 

Sammenligning af nogle kirkers medlemstal
Romersk katolske kirke 1.040.020.000
Pinsekirker samt karismatiske kristne 540.000.000
Anglikanske kirke 73.200.000
Baptist kirker 59.600.000
Lutherske kirker 57.700.000
Prebyterianske kirke 49.800.000
Assemblies of God (en pinsekirke)34.500.000
Metodist kirken 33.000.000

Verdens befolkning 1999:

6.010.779.000
Kristne i alt1.990.018.000

*Oplysningerne stammer fra en rapport som Vinson Synan fremlagde på 18.th Pentecostal World Conference i Seoul, Korea, 22-25.september 1998. Der henvises endvidere til Dr. David Barrett på Regent University, hvor der bliver udført omfattende demografiske studier af "pentecostalisme" i hele verden. I

Du er altid velkommen i Pinsekirken
På GENSYN